Når Europas topledere i dag tager den første, store debat om fremtidens finansunion, må Danmark acceptere udsigten til at stå uden for meget af det nye samarbejde. Det erkender statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) nu, efter at hun under forårets danske EU-formandskab igen og igen insisterede på, at alle 27 medlemslande skulle gå frem i fællesskab. Men nu skifter statsministeren kurs. »For at bevare fællesskabet må vi acceptere, at Europa faktisk er et Europa i flere hastigheder«, sagde Thorning, da hun i går holdt en vigtig tale for elever fra Europakollegiet i Brügge, hvor hun selv blev uddannet for 20 år siden.

Sværeste debat i EU
Som statsminister for et lille land uden for euroen, der dog er tæt bundet til den fælles mønt, skærer Helle Thorning dermed ind til benet af den sværeste debat i EU lige nu: Hvad skal vi andre gøre, når eurolandene begynder at føre en fælles økonomisk politik?

Storbritannien, som traditionelt har været en vigtig allieret for det euroskeptiske Danmark, har på kort sigt valgt at sige nej til en bankunion og på længere sigt til et tæt, finanspolitisk samarbejde.

Men Thorning vil lede Danmark en anden vej – en vej, hvor vi sammen med Sverige må kæmpe for så meget indflydelse som muligt, men hvor vi ikke kan undgå at komme længere ud på sidelinjen i også det afgørende økonomiske samarbejde.

»Fleksibel integration« kalder statsministeren den model, hvor vi lader eurolandene gå videre på betingelse af, at døren stadig vil stå på klem for os.

»Vi vil altid være stærkest, når alle medlemslande står sammen. Men vi er nødt til at være ærlige og bryde tabuerne. Hvis fleksibilitet er det, der skal til, for at undgå at unionen falder fra hinanden, så er det en pris, der er værd at betale«, sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt.

Thorning åbner nyt spor