Nu kan man ikke engang stole på Crocodile Dundee længere - og han kan i hvert fald slet ikke stole på sin investeringsrådgiver.
Den australske skuespiller Paul Hogan blev en rig mand takket være 1980'ernes populære film om krokodilletæmmeren med den store kniv og den tørre humor. Men Hogan var åbenbart ikke glad for at betale skat, så nu jagter han næsten 200 mio.kr. forsvundet fra en konto i Schweiz, som en lyssky rådgiver bestyrede.




























