Mens de sidste forberedelser til det europæiske krisemøde om Ukraine i eftermiddag foregår, står det stadig mere klart, at den sidste modstand mod sanktioner er blæst væk.
»Det bliver ministrene selv, der skal beslutte præcis, hvilke sanktioner der skal indføres hvornår og hvordan. Men der er allerede nu konsensus om, at nogle sanktioner bliver nødvendige«, siger en EU-diplomat fra et sydeuropæisk medlemsland.




























