Som barn elskede jeg ostehapser, sildepostej, blodpølse og makrel i tomat. Da jeg fik en kæreste i gymnasiet, hyggede vi os med at stege en roastbeef og spise den med bearnaisesovs. I dag er vi gift, men vi kommer nok aldrig til at spise det igen. Vi har nemlig levet af planter i snart ti år.
Mine barndomsminder om sandwich med æggesalat på stranden er stadig positive. Og jeg mærker hyggen og glæden ved tanken om en klapsammenmad med leverpostej, selv om jeg i dag synes, at det er noget mærkeligt noget at spise. Jeg er dog sikker på, at mine børn – der vokser op på vegansk kost – vil knytte de samme varme tanker og gode minder til ’ikkesalat’ og plantepostej.




























