I 15 år arbejdede jeg med fredog stabilisering forskellige steder i verden. Min sidste udsendelse var til Afghanistan i 2002- 04, hvor jeg i knap tre år for FN og EU implementerede nations- og statsopbygningsprogrammer. Selv om vi civile ikke havde beskyttelse, lod det sig gøre. Dels fordi den væbnede modstand i syd var begrænset, dels fordi lokale krigsherrer troede, at enten ville de blive sat for krigsdomstol eller slået tilbage, hvis de ikke opførte sig fredeligt. Senere fandt de ud af, at FN havde meget beskeden evne til at etablere et retsopgør eller midler til at holde dem i skak.
Vi civile udviklede programmer og mobiliserede millioner af dollars frivilligt fra donorerne til at finansiere bl.a. den første grundlovsproces og præsidentvalg. Det var et enormt arbejde at planlægge i et land med 6 procent forbundet infrastruktur. Først lavede vi nationale oplysningskampagner om, hvad en grundlov er, hvad det betyder at stemme, og hvad civile rettigheder er. Vi etablerede det første kvindeministerium, menneskerettighedskommission, lov og orden, it-ministerium m.m.
