Det var ikke sådan, jeg havde håbet, at sidstedagen af mit ophold i Ukraine skulle begynde. Før jeg rejste ind i det krigshærgede land, havde jeg downloadet en app, der giver lyd, når der i en given region er fare på færde. Og nu var klokken 5 om morgenen, det var torsdag 21. november, og min telefon larmede som aldrig før.
Jeg vågnede med et sæt, skyndte mig i tøjet og rakte ud efter min rygsæk, der blandt andet indeholdt et førstehjælpskit, adskillige fladmaste myslibarer og et par lunkne vandflasker. Det var ikke til at sige, hvor længe vi skulle være i beskyttelsesrum, og det handlede om at forberede sig på det værste og have proviant nok.




























