Indledningsvis bemærkes, at denne Kronik ikke er skrevet som en kommentar til en i pressen omtalt sag. Det ville være upassende at udtale sig om en sag, der skal for domstolene.
Der er visse mennesker, med hvem jeg har særlig medfølelse. Pædofile er i den gruppe. Det må være rædselsfuldt at være født med en seksuel præference for børn. Jeg har også medfølelse med incels (forstået som involuntary celibates), men de har dog håbet om, at tingene kan blive bedre. Man kan sagtens blive 25 år uden at have haft seksuelle erfaringer, og alligevel få et godt sexliv efterfølgende. Håbet forsvinder ikke. For den lovlydige pædofile er der intet sådant håb.


























