En sommermorgen i juli 2025 kravlede en lille gruppe unge mennesker op på taget af Imam Ali-moskeen i København. Med sig havde de røgbomber og et kæmpe banner. Mens et kamera forevigede det hele, antændtes røgbomber, og banneret blev foldet ud. Til toner fra buldrende techno-rytmer og med knyttede næver blev bannerets budskab synligt. ’Remigration!’ stod der. Gruppen bag happeningen var Generation Identitær.
Kronik afJesper Hjarsbæk Rasmussen
Lektor, forfatter, cand. mag.
Generation Identitær søger at normalisere ord som ’den store udskiftning’, ’remigration’ og ’etnopluralisme’. Ikke ved påstået overlegenhed, men ud fra et princip om, at alle folkeslag bør have ret til deres kulturelle identitet – og derfor bør man ikke blande befolkningerne.



























