Vi gør os klar til rovdyrenes verden med flere våben og mere junglelov, men ikke til at leve i den verden uden at blive flået i stykker indeni. Det er som om vi forestiller os, at man kan skrue op for frygt, fjendebilleder og permanent alarmtilstand, uden at det sætter sig i os som angst, kynisme eller følelsesløshed. Men vores kroppe og hjerner er ikke bygget til et konstant beredskab af denne art.

Langvarig alarmtilstand viser sig som søvnproblemer, muskelspændinger, irritabilitet og følelsen af aldrig rigtigt at kunne slappe af. Vi tjekker nyheder og sociale medier som om vi står vagt ved frontlinjen, men regningen betales i form af indre uro og udmattelse, der igen forplanter sig til måden vi taler til hinanden på – derhjemme, på arbejde og i den offentlige debat.