Anne Skorkjær Binderkrantzprofessor og medlem af forskningsledelsen for Magtudredningen 2.0.
David Nicolas Hopmannprofessor og medlem af forskningsledelsen for Magtudredningen 2.0.
Nanna Mik-Meyerprofessor og medlem af forskningsledelsen for Magtudredningen 2.0.
Lene Holm Pedersenprofessor og medlem af forskningsledelsen for Magtudredningen 2.0.
Michael Bang Petersenprofessor og medlem af forskningsledelsen for Magtudredningen 2.0.
Hvis de partier, der i disse dage forhandler om en ny regering, vil tage demokratiet alvorligt, bør de ikke kun spørge, hvad de vil bruge magten til. De bør også spørge, hvordan de vil styrke de institutioner, normer og fællesskaber, som gør det legitimt at udøve magt i et demokrati.
Magtudredningen:Demokratiet er den vigtigste opgave for en ny regering
Lyt til artiklen
Henter...
I 2005 levede 17 procent af verdens befolkning i et liberalt demokrati med frie valg, kontrol med magten og sikring af borgernes grundlæggende rettigheder. I 2025 var det tal faldet til blot syv procent af verdens befolkning. Det er den laveste andel i 50 år.
Fra Anden Verdenskrig og frem til årtusindskiftet var demokratiet en succeshistorie med fortsat vækst i antallet af demokratier, men kurven er knækket, og nu går det tilbage. Som en understregning af den udvikling har det toneangivende forskningsprojekt inden for studiet af demokrati, V-Dem, netop offentliggjort, at de ikke længere vurderer, at USA – et af verdens ældste demokratier – er et liberalt demokrati. Selv om der formelt afholdes demokratiske valg, er den reelle sikring af borgernes rettigheder og kontrollen med magten kraftigt svækket.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
