I årtier har det danske samfund organiseret sig omkring behandling af sygdom. Nu er tiden kommet til også at organisere os omkring skabelsen af sundhed. Vi skal simpelthen invitere danskerne langt mere med ind i arbejdet med deres egen sundhed.
Danmark står på mange måder ved en skillevej. I de kommende år vil flere danskere nemlig leve med kroniske sygdomme. Sundhedsvæsenet er presset. Manglen på arbejdskraft vokser. Samtidig bruger vi hvert år mange milliarder på behandling, medicin og pleje. Der er meget, vi kan gøre meget bedre, hvis vi vel at mærke vil.
Med det nye regeringsgrundlag er der flere gode takter. Der er f.eks. en bred anerkendelse af, at det går den forkerte vej med danskernes sundhed, og at flere får alders- og livsstilsbetingede sygdomme. Dette er elementer, vi er mange, der har påpeget tidligere – også da ønsket om en helt ny folkesundhedslov blev formuleret for år tilbage.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Der er mange grænseoverskridende måder at blive såkaldt cancelleret på. Men her i 2026 viser det sig, at der er mindst lige så mange måder at få et comeback på. Hvad var det, #metoo satte i gang, og har vi glemt det? I podcasten 'Den Levende' undersøger Eva Eistrup og Lotte Folke, hvordan man gør comeback. De kigger nærmere på Johnny Depp, Martin Brygmann, Naser Khader, Peter Aalbæk og flere. Hvad skal der til for at komme tilbage i manegen i 2026, og hvis hjælp skal man have?
