Melanie Sofia Hartvigsenpostdoc, Aalborg Universitet.
Kira Vrist Rønnprofessor, Syddansk Universitet.
Sille Obelitz Søelektor, Københavns Universitet.
Med præsident Bushs introduktion af krigen mod terror startede en alarmistisk grundtilstand, hvor retten til privatliv ofte bliver overrumplet af argumenter om sikkerhed. Meget tyder på, at denne grundtilstand kun er blevet forstærket og intensiveret over de 25 år, der er gået.
Forskningen peger på, at mennesker ændrer adfærd, når de ved, at de potentielt bliver overvåget
9/11 ændrede ikke verden ved at skabe overvågningssamfundet. Snarere afsluttede terrorangrebet en kort historisk periode, hvor statslig overvågning generelt var ilde set. De efterfølgende år er kendetegnet ved en tilbagevenden til en langt ældre politisk logik, hvor overvågning er svaret på en såkaldt stigende kompleksitet i sikkerhedslandskabet.
Det presserende spørgsmål i den forbindelse må være, om normalen er at foretrække, eller om vi som samfund bør gentænke forholdet mellem sikkerhed og privathed i en tid, hvor den sikkerhedspolitiske situation ændrer sig hastigt, og grænsen mellem krig og fred i stigende grad udviskes.
142 kr. for resten af året
Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.
