Forfatterne står bag politianmeldelsen af otte politikere fra Dansk Folkeparti for racisme
Vi er blandt de 66 personer, der i oktober 2006 politianmeldte otte ledende politikere fra Dansk Folkeparti for i 12 tilfælde at have overtrådt straffelovens par. 266b, den såkaldte racismeparagraf. Syv måneder senere afviste statsadvokat Karsten Hjorth at rejse tiltale med den hovedbegrundelse, at selv om politikerne ikke ligefrem har immunitet, skal der tages hensyn til, at de har en udvidet ytringsfrihed.



























