Månen er tynd som en negl, og så ligger den mere og mere ned, som den lune aften skrider frem.
Eller skyldes synet den sidste flaske vin, man fik skyllet støvet ned med, og som man uvægerligt vil fortryde i morgendagens skarpe sol? Selve projektet forekommer os også skævt og besynderligt. Vil der overhovedet komme nogen deltagere til vores workshop? Og hvis der kommer nogen – hvordan vil de så have det med os, med vores tanker og idéen bag workshoppen? Jeg er sammen med Susanne Godske, som til daglig er sekretariatschef i Danske Dramatikere, taget til Syriens hovedstad, Damaskus, for at afholde en workshop, vi har kaldt SCRIPT. I løbet af de næste tre dage her i november skal vi tale om manuskripter til film, tv, teater og radio, om rettigheder, kontrakter, organisation – og om den kreative del af processen, selve skrivearbejdet. Men kontakten til Damaskus, til vores samarbejdspartnere, har været ujævn og besværlig, e-mail er ikke nået frem, og aftaler har hængt og svævet i luften ligesom månen, der nu tækkeligt har dækket sit ansigt bag en sky og knap kan anes. Idéen til workshoppen opstod for flere år siden, da jeg i forbindelse med et helt andet projekt, nemlig udarbejdelsen af en ’pilot’ til den første arabisk producerede animationsfilm for børn, befandt mig i Jordan.
