I Samuel Becketts teaterstykke ’Waiting for Godot’ venter to mænd forgæves på en person, de kalder Godot, som imidlertid aldrig kommer.

Stykket handler på det overfladiske plan om, hvad de foretager sig, mens de venter. Bl.a. diskuterer de anger med tanke på de to forbrydere, som blev korsfæstet ved siden af Jesus, og hvoraf kun en ifølge en af evangelisterne blev frelst. Det er absurd teater. Dette teaterstykke får jeg associationer til, når jeg efter snart ti år ligesom mange andre venter på beretningen fra ’Undersøgelseskommissionen vedrørende PET’. Også jeg bruger ventetiden på at reflektere over beretningen i Lukasevangeliet. Men ifølge forlydender i dagspressen kommer beretningen snart. Undersøgelseskommissionen, der blev nedsat ved lov nr. 65 af 28. maj 1999, har siddet på et bjerg af papirer i snart ti år, men snart kælver det. Undersøgelseskommissionen fik til opgave at undersøge politiets efterretningsvirksomhed på det politiske område i perioden 1945-1989 samt for perioden 1968-1989 at vurdere, om PET’s virksomhed blev udøvet efter de regler og retningslinjer, som har været fastsat af Folketinget eller regeringen. Regeringserklæringen af 1968, som er undersøgelsens omdrejningspunkt, gik ud på, at ingen dansk statsborger kan registreres alene på grund af lovlig politisk virksomhed. Vi vil nok blive overrasket over, hvor mange hundrede sider der skal bruges for at fortolke betydningen af dette beskedne biord i regeringserklæringen. Efter lovforslaget skulle kommissionen udtale sig om, hvorvidt der af embedsmænd må antages at være begået fejl eller forsømmelser, der kan give anledning til, at staten søger et retligt ansvar gennemført. Denne bestemmelse overlevede ikke behandlingen i Folketinget.