Kællingen har ret!

Når pensioneret lærer Bente Christensen for nylig skriver i en Kronik, at ’Det er mænd, der er problemet’, siger hun blot det, som alle burde indrømme og diskutere åbent og alvorligt. Problemerne med krig, terrorisme, fanatiske religioner, kriminalitet og knivstikkerier på vores diskoteker er resultatet af mandlige hormoner, som alt for mange mænd tilsyneladende er blevet forgiftet af – eller i hvert fald ikke har noget positivt afløb for. Mænd i alderen mellem 16 og 30 år tegner sig gladelig for 95 procent af volden i verden. Det er vi mænd, der stjæler biler og kører galt i dem (jeg vil ydmygt, men helt alvorligt foreslå, at alle biltyve, der bliver snuppet to gange, får støbt en permanent betonklods på 10 kilo om deres højre fod, så de vil være ude af stand til nogensinde at køre bil igen! Offentligheden skal beskyttes mod denne morderiske tankeløshed. Og folk, der bliver snuppet med en foldekniv på en natklub, bør få den skubbet lige op i bagdelen – sammenfoldet selvfølgelig, jeg er ikke sadist. Disse beskedne forslag giver allerede et indtryk af, at vi mænd typisk har voldelige løsninger på voldelige problemer). Den engelsk-irske satiriker Jonathan Swift, der er mest kendt for ’Gullivers rejser’, foreslog engang sarkastisk, at de sultende irere skulle spise deres børn. Det var ikke noget, han på nogen måde mente alvorligt, men han ville ruske op i folks samvittighed i Storbritannien. Jeg foreslår dog med langt større alvor, at vi mænd snart begynder at blive kemisk kastreret i stort tal. Der er for mange af os, og vores overmål af aggression og frustrationer vil blot stige og udløse stadig flere mord og flere lidelser, efterhånden som Jorden bliver stadig mere overbefolket, og vores naturrigdomme bliver udtømt. I gamle dage, før teknologien gjorde sit indtog, udkæmpede mænd krige mod andre mænd på slagmarken. De besejrede stammer og nationer blev udplyndret og/eller gjort til slaver. Kvinderne blev voldtaget, men det var som regel mændene, der døde i hobetal. I dag er krig og mord blevet mere demokratisk. Takket være den moderne teknologi kan amerikanske, israelske og snart måske også iranske piloter kaste dødbringende bomber fra himlen og derved dræbe lige mange mænd, kvinder og børn. Terrorister kan gøre det samme, når de lader bomber springe på markedspladser. I gamle dage blev antallet af mænd holdt nede af evindelige stridigheder. I dag har vi for mange mænd, og derfor er der en stadig voksende risiko for mere terror og flere blodsudgydelser. Og det vil blive værre, efterhånden som kampen om Lebensraum og ressourcer optrappes. Er De ikke overbevist? Statistikkerne viser, at der allerede er mange millioner flere mænd end kvinder i Kina, Indien og andre dele af Asien, fordi drengebørn ganske ulogisk anses for at være mere værdifulde for forældrene. I 2050 kan der være op til 300 millioner flere mænd end kvinder i verden. Mænd uden koner, mænd uden afløb for deres seksuelle drifter eller den civiliserende kontakt med det modsatte køn. Forestil Dem blot fremtidens krige – sexkrigene! Bortførelser, voldtægt og tvungen prostitution i uhørt stor stil! »Slap af«, vil nogle naive personer sige. »Vi har internettet, løsningen på alt. Disse overskydende mænd vil se porno og onanere. Dermed er problemet løst«. Nej, manuel udløsning kan måske hjælpe nogle mænd til at opføre sig mindre aggressivt, men porno er ikke på nogen måde en varig løsning. Mænd foretager allerede nu en massevandring fra pornowebsiderne til pokerwebsiderne – fra at spille pik til at spille poker. De hypnotiseres i stadig højere grad af en endnu farligere form for selvbedrag (vi mænd skal åbenbart have noget i hånden for at være glade, uanset om det så er et joystick eller gode kort). Feministen Gloria Steinem havde engang følgende kommentar: »Jeg blev engang spurgt, hvorfor kvinder ikke spiller så meget hasard som mænd, og jeg gav det fornuftige svar, at vi ikke har lige så mange penge. Det var et korrekt, men ufuldstændigt svar. Kvinders samlede behov for hasard dækkes faktisk fuldstændig af ægteskabet«. Danskere, briter, tyskere og amerikanere spørger for tiden sig selv, hvorfor unge mænd med anden etnisk baggrund, der er vokset op i de pågældende lande, vælger at ty til ideologisk begrundet vold. Men vi glemmer tilsyneladende, at volden starter i børnehaven! På enhver legeplads kan man opleve 5-årige, primært drenge, der opfører sig på en måde, som ville gøre kz-vagter til skamme! Børn fødes ikke uskyldige for derefter at blive korrumperet. Det forholder sig lige omvendt. Hvis vi er heldige, bliver vi mere civiliserede, efterhånden som vi vokser op, men aggressionen og lysten til at dominere er fra fødslen en del af vores krop og sind. Her i Danmark glemmer vi, at det ikke kun er sønner af indvandrere, der hurtigt bliver aggressive. Min nyligt offentliggjorte roman, ’Nightmare on Elmegade’, tegner et billede af de andre unge mænd i dette land, som er ivrige efter at begå blodige forbrydelser – de mere yderliggående autonome, de steroidpumpede rockere, nynazisterne. De er alle efterkommere af de plyndrende og blodtørstige vikinger, som alle her er så stolte af at nedstamme fra! Selv om der er forskelle på idealerne, har disse bitre unge danske mænd overskuddet af asociale hormoner til fælles. De er med andre ord unge mænd uden sunde muligheder for at få afløb. Sport, onani, uddannelse, integration og indespærring vil aldrig være nok til at pacificere alle disse hormonfyldte unge menneskedyr. Man kan ikke snyde hormoner! 2-3 procent af alle unge mænd vil altid finde en undskyldning for kreativ vold, uanset om de finder sammen i grupper som Bader-Meinhof, De Røde Brigader, Ku Klux Klan eller al-Qaeda. Sportsklubber, omsorgsfulde faderskikkelser og sunde aktiviteter redder uden tvivl mange drenge fra at udleve deres voldelige tendenser, men der vil altid være 2-3 procent, som afviser enhver form for hjælp og specifikt ønsker at lade deres frustrationer gå ud over andre. Og med de moderne teknologier er 2-3 procent nok til at gøre verden til et tragisk sted. Fundamentalistisk islamisk terror vil på et tidspunkt forsvinde igen, af samme grund som terrorismen a la De Røde Brigader og Bader-Meinhof forsvandt – fordi det ikke længere er ’in’. Unge bøller uden tålmodighed vil altid blive trætte af én undskyldning for at skabe ravage og gå videre til en ny, men lige så livsfarlig undskyldning. Ja, eftersom vi mænd forårsager mange lidelser i verden, virker det som en god ide at udrydde os fuldstændig. Men inden vi når så vidt, skal vi måske se på, hvad vi mænd er gode til – og nogle af de tilfælde, hvor vi er af afgørende betydning. Lad os lægge stort ud. Eftersom mænd elsker ting, der er store og storslåede, kan vi lige så godt indrømme, at hvis kvinder skulle bestemme alt, ville det gå langsomt med at få bygget metroer, broer, motorveje, lokomotiver og andre store, beskidte, farlige projekter med risiko for økonomisk undergang. Kapitalismen bygger på at løbe en risiko med andre folks penge. Kvinder er langt mere tilbageholdende med at sætte ting på spil, hvilket det tidligere nævnte pokereksempel beviser. Kvinder frygter fiasko, skandale, forurening, spild og vanære mere, end mænd gør. En kvindelig Brixtofte er nærmest utænkelig. Ritts ene nat på Ritz svarer blot til en milliontedel af Peters rutten med skatteydernes penge. Mens mange mænd nyder at løbe en risiko, findes der kun få kvinder, som kan ignorere de potentielt uheldige bivirkninger ved dristig adfærd. Vi ved jo alle, at kvinder generelt er bedre mennesker end mænd. Kvinder er bedre til at dele og bedre til at tage sig af gamle og syge. Kvinder har ofte dårlig samvittighed over de ting, de ikke har gjort, og er endda stolte over deres dårlige samvittighed, mens vi mænd alt for tit slet ikke opdager eller er ligeglade med den elendighed, vi er årsag til. Men hvis vi skal fjerne mænd eller deres indflydelse fra vores hverdag, politik, økonomi og krige, må vi forstå og forberede os på konsekvenserne. Det ville nok føre for vidt at sige, at vi alle ville bo i ryddelige små huse og hente vand i klare bække, samt at den væmmelige og farlige elektricitet aldrig ville være blevet opfundet, hvis kvinder styrede verden. Men der er alligevel grund til at tro, at det er mændenes aggressivitet, vores relative mangel på frygt og følelse af personligt ansvar, der har drevet fremskridtet inden for videnskab, byggeri, transport, landbrug med mere. Der er tilsyneladende ikke en stor overvægt af kvinder, der nyder at fælde træer, bygge gigantiske dæmninger – der betyder, at tusinder af mennesker må flytte – eller etablere store, umenneskelige fabrikker, der bygger lokomotiver eller containerskibe. Den slags gør vi mænd, fordi vi har nosserne til det. Man skal altså omgås vores nosser med forsigtighed, med præcision. Vi ved allerede, at den mandlige fertilitet er drastisk faldende. Er det godt eller dårligt? Sikkert begge dele. Men eftersom det er ufrivilligt, er det nok et tegn på, at noget er ved at gå frygteligt galt med miljøet, og ikke blot Moder(!) Jord, som klogelig forsøger at skære ned på antallet af idioter, der befolker planeten. Jeg har altid undret mig over, at naturen har indrettet det sådan, at fordelingen mellem mænd og kvinder er cirka 50-50. Hvorfor er der behov for så mange mænd, når der egentlig skal relativt få til at besvangre relativt mange kvinder, hvilket vi ville gøre med glæde? Jeg spurgte engang en araber, hvorfor de må have fire koner. Han svarede: »Når man har mere end én kone, skændes de med hinanden i stedet for med manden. De konkurrerer om at være yndlingskonen ved at være den mest elskværdige«. Men vi ved jo alle, at kvinder ikke er glade for flerkoneri. De vil have en mand for sig selv, som de kan koncentrere sig om at gøre ulykkelig. Hvis de skulle dele en mand, ville det betyde, at den enkelte kvindes ønske om at give udtryk for sin (indrømmet velbegrundede) utilfredshed aldrig ville blive hørt tilstrækkeligt midt i de andre koners beklagelser. Klager, der ikke bliver hørt, har ingen gennemslagskraft. Som Jenny Weber, en klog kvinde, engang sagde: »Når en mand taler i skoven, og ingen kvinde kan høre ham, tager han så stadig fejl?«. Nej, der vil være for mange negative og potentielt katastrofale bivirkninger ved at reducere antallet af mænd for at reducere den elendighed, der udløses af mænd. De tilbageblevne mænd vil blive betragtet med voksende interesse af kvinderne, hvilket vil gøre os endnu mere egoistiske og uansvarlige. Derudover ville kvinder sikkert være endnu mere illoyale over for hinanden, end de er i dag, hvis der var mangel på mænd, og de derfor var et luksus- og statussymbol. Det, vi derfor har brug for, er ikke en form for kemisk kastration, men kemisk begrænsning. Hvis vores dygtige forskere kunne opfinde noget i retning af det modsatte af Viagra, lad os kalde det ’Letarga’, som kan mindske mænds asociale adfærd, noget, der kan tilsættes drikkevandet, så både mænd og kvinder har en større chance for overlevelse. Det er ikke en vanvittig tanke. For mange år siden læste jeg om to store byer i Texas, der havde stort set samme størrelse og økonomiske struktur. I den ene by var der bare tre gange så meget vold og kriminalitet. Eksperterne var mystificerede, indtil nogle forskere opdagede, at den voldelige by havde usædvanlig lidt af grundstoffet litium i grundvandet, mens der var masser af litium i den mere rolige bys vand. Litium gives ved visse psykiatriske lidelser for at dæmpe patienternes voldelige tendenser. En dag vil man måske kunne gå ind i en bar og bestille en drink med litium eller noget lignende, så knivslagsmål i barer vil høre fortiden til, ligesom bøller som George W. Bush og Osama bin Laden. Hvis menneskeheden skal overleve langt ind i fremtiden, må vi ændre vores kroppe, så vores hjerner bliver klogere, vores kroppe mindre, og vores testikler bedre batterier og en langt mere positiv kilde til energi og optimisme. Vi kan ikke overleve meget længere med disse små terrorister i underbukserne! Nu vil nogen måske spørge, hvorfor jeg er villig til at komme med forræderiske forslag til, hvordan man kan svække mit eget køn? »Gode råd er noget, en mand begynder at give, når han er for gammel til at være et dårligt forbillede«. Duc de La Rochefoucauld (1616-1680).