Kronik afMILLE BØJER

Kronik: Opfindsomhed er nøglen til klimaproblemet

Lyt til artiklen

I nogle år har jeg set videnskabs- og miljøfolk fremstille truslen om globale klimaforandringer i forskellige forsamlinger.

I et af de mest levende foredrag blev vores knibe præsenteret således: Vi sidder alle sammen i en bil, som kører hurtigt hen ad landevejen. Forude er der en livsfarlig afgrund, og vi ved, den er der; men det er så tåget, at vi ikke kan se, hvor vi kører. Vi ved ikke præcis, hvor forhindringen er, og hvornår vi vil komme frem til den. Og – vores bremser virker ikke. Fra tilhørerne kom der to forskellige reaktioner. Den første var: »Jamen, hvis jeg fra nu af tager cyklen i stedet for bilen, når jeg skal ned efter avisen, så gør jeg da i hvert fald noget!«. Det er jo en meget almindelig reaktion – der er utallige små justeringer i vores livsstil, der får os til at føle os bedre til pas. Den anden reaktion var: »Det billede er simpelthen for deprimerende, det er et dommedagsperspektiv; hvad vil du have, jeg skal gøre?«. Foredragets budskab så ud til at virke imod hensigten. Svaret fra taleren var: »Jeg har ikke opgivet håbet!«. Og så kørte han af sted på sin cykel. Jeg sad tilbage og tænkte: »Håbet? Vi har da brug for mere end håb! Vi må mobilisere evner til mere end at håbe!«. Hvis han ikke kunne byde på bedre råd end at håbe, var det ikke tilhørernes fejl, hvis de ikke rigtig kunne optage hans budskab. Her har vi dilemmaet: Hvis man fremlægger skræmmende og chokerende perspektiver og ’dommedagsscenarier’, er virkningen i reglen negativ. Folk bliver lammet, indifferente eller trodsige. Men den mere opmuntrende tilgang: »Her er ti enkle ting, du kan gøre for at reducere dit CO2-fodaftryk« står ikke mål med netop klimaudfordringen. Jeg vil gerne komme med et alternativt svar. Det hedder: »Overgiv dig – og brug din opfindsomhed!«. Det handler om to grundlæggende evner, som jeg tror er nøglen til lederskab på klimaområdet. På det seneste har jeg været med i mange samtaler om klimaforandringerne. Hver gang fremhæver jeg, at vi her står over for et emne, der ikke ligner noget andet. Gennem hele mit arbejdsliv og i min studietid har jeg beskæftiget mig med masser af sociale og udviklingsmæssige emner.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her