Den danske kulturminister har for nylig nedsat et arbejdsudvalg, som skal undersøge, hvordan teater og scenekunst i Danmark kan udvikles i fremtiden.
Udvalget har blandt andet til opgave at udvikle en vision for, hvordan man i fremtiden kan forbedre den kunstneriske kvalitet og nå et nyt publikum. Det er et positivt initiativ, da teater og scenekunst i dag er under stærkt pres fra en stadig mere internationaliseret underholdningsindustri. Inden for hvert regionalt sprogområde bør teatret vurderes og defineres ud fra sin særlige karakter. Jeg har som svensk teaterkritiker fulgt dansk teater gennem mange år og mener, at det har gode forudsætninger for at blive styrket og udviklet såvel kunstnerisk som socialt.
Alt afhænger dog af, hvordan man forholder sig til publikum, hvis entusiasme for teatret kan være både en drivkraft og en hæmsko. Dansk teater er nemlig præget af det, jeg vil kalde ’Festensyndromet’. Og hvad betyder det så? Thomas Vinterberg og Mogens Rukovs succesfilm og skuespil ’Festen’ kan tolkes på mange måder. Den tegner et billede af ikke blot en familie, men af hele det danske folk og danskernes relationer. Men den kan også anvendes som et billede til at forstå kommunikationen i dansk teater.
