Vi har alle prøvet at gå langs en strand. Gå i vandkanten. Vi sætter fodspor i sandet – men kun for en kort stund. Så er de visket væk – snuppet af det første bølgeskvulp. Stranden er atter øde, som om vi aldrig havde været der. Og ja, vi er jo forgængelige – blot et par aftryk i sandet – og så ingenting.
Men kulturen, den bliver ved med at være her. Den rager op, når resten er skyllet bort. Uden kulturel bagage er vi lost. Kulturen tegner Danmark. Det er den, der binder os sammen – tegner fortiden og nutiden og linker os til fremtiden. Tænk på Holberg, Carl Nielsen, Thorvaldsen – som klipper står de der stadig – en urkraft, unedbrydelige. Eller fra vores egen tid – Kirkeby, Trier eller Jakob Ejersbo og hans fantastiske romaner. Kulturen er en lang fødekæde og forudsætningen for, at vi kan forstå os selv i dag og fremover udvikle os – som mennesker og som nation. At få kulturen ud til alle er derfor i min optik meget væsentligt, ja, afgørende vigtigt. Simpelthen fordi vi ikke kan klare os uden den kobling – koblingen mellem os og kulturen. For kultur er en del af at være et velfærdssamfund. Og endnu mere afgørende, hvis vi også fremover vil være det. Uden kulturen størkner vores ideer og visioner.
