Kronik afIKRAM SARWAR

Fremtiden er i København

Lyt til artiklen

København dukker frem bag skyerne med sine mange smukke tårne fra tidligere århundreder. Flyet slår et smut over Øresundsbroen for at kunne lande i Kastrup Lufthavn. Jeg er snart hjemme igen efter en lærerig tur til Shanghai. Det giver stof til eftertanke. Shanghai repræsenterer det nye Kina. Et Kina, som vi skal forholde os til som konkurrent og medspiller i vores planer for København som Danmarks hovedstad. Men faktisk også for hele Danmark som land. Hvordan får vi skabt endnu mere vækst, dynamik og konkurrencevilje i København og Danmark? Københavns konkurrenceevne og vækst er ikke på niveau med de storbyer, vi ellers sammenligner os med i Europa. Det har betydning for ikke kun København, men hele Danmark, idet hovedstaden i mange tilfælde er med til at skabe vækst ud over kommunegrænsen. Den utilfredsstillende tilstand skal vi ændre.

Omdrejningspunktet bliver, at der skal skabes vækst ved at få forskning og erhverv til at spille sammen, ligesom vi skal tiltrække og fastholde talenter og virksomheder. Samtidig med at vi profilerer os på, at vi skaber bæredygtige løsninger inden for klima- og miljø. Succesen opnår vi gennem målrettet fokus på erhverv og viden. Talrige elementer skal plejes, justeres og udvikles, for umiddelbart indeholder erhvervspolitik lidt af det hele: Uddannelse, forskning, beskæftigelse, innovation, grøn vækst, investeringer, transportmuligheder er nogle af nøgleordene. Alle brikker er vigtige for, at vi skal lykkes.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her