Kronik afJOHANNES ANDERSEN

Pas nu på – Roskilde Festival

Lyt til artiklen

Det vigtigste i musik er pauser. Uden pauser mister instrumentets betoninger og lyde betydning og bliver til støj. Pauser er også vigtige for en Roskilde Festival. Uden pauser mister højdepunkter og fikspunkter betydning, og de bliver umulige at identificere. Resultatet er en massiv kværnen af indtryk og forskelsløse aktiviteter.

Desværre er Roskilde Festival ved at miste pauserne. Resultatet af det kan være katastrofalt, for så bliver det nemlig meget vanskeligt at mærke og dermed også at dele ’følelsen’. Det der er Roskilde Festivals væsen. Roskilde Festival har historisk set netop været kendt og dyrket for pauserne. For pladser til pauserne. For pladser til åndehuller. Til en anden tid – og til smilehuller. Pauserne har været henlagt til det åbne rum. Det har været indbydende og venligt, og der har været masser af det. Der har været masser af plads til at smide sig i græsset, nyde en øl og en snak med nogle af dem, man altid møder på Roskilde Festival, og som det er rigtig længe side, man har talt med sidst. Her kan man hurtigt tale sig varme og ind på hinanden ved at spørge ind til musikken: Hvad har du hørt, hvad var godt, og hvad skal du høre i morgen? Her er alle lige og alle lige interessante. Vi er nemlig en del af det samme. LÆS OGSÅErik Jensen: »Roskilde er et grådigt forbudsland« Der har også været plads til lejrlivet på campingarealerne og til at føre lejrens fællesskab ind på de åbne fælleder på festivalen. Måske for at få en lur i solen eller en snak i skyggen. Om hvilken musik man ikke må gå glip af blandt de kommende koncerter. Endelig har der været plads til at finde en lille krog til at lufte en god ven eller veninde. Finde hemmeligheder sammen. Høre om sorger og glæder. Tale sig varme og store på livet. Og på alt det lavpraktiske i hverdagen, for slet ikke at tale om udfordringen ved at finde et ordentligt toilet på festivalen. Det åbne rum har samtidig været beboet. Selvfølgelig af scenerne, men også af midlertidige butikker, madboder, spisesteder osv. Steder, hvor man kunne høre musikken og klare det nødvendige, når det drejer sig om mad og drikke.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her