Den internationale mærkedag for sygeplejersker har lige passeret os, mens stadig flere sygeplejersker og andet medicinsk personale spærres inde i Al-Khalifas fængsler. Khalifa er den herskende familie i Bahrain, hvor myndighedernes overtrædelse af menneskerettighederne på det seneste har strakt sig til også at ramme medicinsk personale. Dermed krænkes internationale konventioner, som opfordrer til human behandling og omsorg til de sårede og pleje af syge, og som desuden forbyder tortur og uretfærdig rettergang. Inspireret af revolutionen i Tunesien og Egypten startede en ny revolutionsbølge i den lille golfstat Bahrain tilbage i februar. En gruppe, der på Facebook kaldte sig for ’14. Februars Ungdom’, stod bag protesterne. 14. februar, årsdagen for landets forfatning fra 2002, oplevede landet store opstande, hvor mindst 25 blev såret og én døde, efter at sikkerhedsstyrkerne skød direkte mod demonstranterne med tåregas.
De protesterende ønskede ændringer i landets forfatning, en ny statsminister (den nuværende, kongens onkel, har haft sin stilling i 42 år), løsladelse af politiske fanger og bedre levevilkår. De havde dog varslet, at kravene ville ændre sig, hvis regimets angreb på de fredelige demonstrationer førte til dødsfald blandt dem. Ali Mushaima, var den første, der faldt. Han døde på opstandens første dag. Kravene ændrede sig – det var ikke længere et konstitutionelt monarki, de protesterende ville have, men regimets fald. Der forblev dog forskellige parter, der holdt fast ved kravet om et konstitutionelt monarki. Selv efter de bestialske angreb på demonstranterne er opstanden og protesterne fortsat fredelige. Blandt de midler, der er brugt, er blomster, som blev givet til politimænd. Nu arrangeres lysoptog, hvor der blandt andet spredes lys over jorden. Metoderne vil dog gradvist ændre sig, da ’14. Februars Ungdom’ har annonceret begyndelsen på ’den hellige forsvarsperiode’. Dette er en følge af et ultimatum til regimet: Hvis ikke alle de arresterede kvinder blev frigivet senest torsdag 12. maj – en dato, der allerede er passeret uden løsladelse af alle kvinderne – ville opstanden ændre kurs. Alligevel vil protesterne forblive fredelige.
