Kronik afPer Bregengaard

Magten sidder i skriften

Lyt til artiklen

En lille sort mand sidder på pladsen ved siden af mig.

Han bærer guldbriller og er klædt i et mørkt jakkesæt af silkestof, hvid skjorte og slips. Vi sidder i flyet Paris-Dakar og er på vej til Senegal i Vestafrika. Vi siger noget høfligt og imødekommende til hinanden. Mit temmelig rustne fransk kommer langsomt i brug efter at være gemt væk i adskillige år. Han hedder Ansoui. Professionen er skrædder. Han har boet i Paris gennem mange år med sin kone. To af sønnerne arbejder i lufthavnen, som vi netop letter fra. Hans søskende bor i Medina-kvarteret i udkanten af Dakars centrum. Dem skal han besøge. Samtalen dør efterhånden ud. Jeg læser i alfabetiseringsrapporterne fra bondeuddannelsesbevægelsen Maisons Familiales Rurales (MFR). De handler om det funktionelle alfabetiseringsprojekt, som dets danske venner formidler med støtte fra Danida. Målet er at lære 1.500 hovedsagelig kvinder at læse, skrive og regne på deres modersmål i løbet af tre semestre med to ugentlige undervisningsdage af et par timers varighed. Det vil give dem mere magt over tingene. Det, deltagerne lærer, skal være brugbart. Stewardesserne uddeler indrejseblanketter, da vi så småt starter indflyvningen til Dakar. Min nye ven skæver til mig, mens jeg udfylder mit papir. Han spørger forsigtigt, om jeg ikke kan klare hans, da han ser, at jeg sætter kuglepennen tilbage i brystlommen. Jeg får den lange seddel og hans pas. Ansoui er født i 1948, dag og måned er ukendt. Det er ikke første gang, jeg på mine rejser udfylder indrejsepapirer for andre. Ansoui er ikke alene i verden med ikke at kunne skrive og læse. Hvordan er det at leve i Paris uden at kunne disse færdigheder? Jeg forestiller mig, hvordan det vil være at købe ind i et supermarked. Kan man finde rundt i metroen og komme med det rigtige tog? Muligvis handler han kun i lokale butikker, hvor ekspedienten tager varerne ned fra hylderne. Muligvis er han skrædder derhjemme eller i det nærmeste nabolag? Ellers må han altid søge hjælp hos andre. For mig gælder det om at koncentrere mig intenst om noget andet end at lande.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her