Det var Storm P. der lancerede begrebet »Sammenlignende billeddannelser i ubevogtede øjeblikke«, noget de fleste lider af uden at lægge særlig mærke til det, men samtidig er en del af forudsætningen for al skabende virksomhed. Det kan være frygtelig irriterende. Selv oplever jeg fænomenet i bestemte og helt trivielle situationer. Jeg står og vasker op og samtidig befinder jeg mig på en ganske bestemt vej i et bestemt landskab, som ikke har det mindste med den aktuelle beskæftigelse at gøre. Der er altså ikke tale om en direkte sammenlignende billeddannelse, men om noget der ligner på samme måde, som når man ser ud ad vinduet og synes, det man ser, både er det man ser, og det man så for så og så mange år siden. Fordi det ligner eller hvad det nu er, det gør.
Måske er man ekstra træt ved afslutningen af året, der ligger afbrændt og udslidt bag ved en og således mere sårbar og modtagelig for sammenlignende billeddannelser end ellers, eller også er det selve oplevelsen af resumé, der sætter fart på fornemmelserne og af og til med en styrke, så det svimler. Jeg tænker i den sammenhæng på vejret i både direkte og overført betydning og adskiller mig derfor på ingen måde fra de fleste.
