Vi er ved at udskille tænkningen fra vores samfundsliv, og dermed er vi selvforskyldt ved at forlade den vestlige kulturs møjsommeligt opbyggede fordele. Det sidste eksempel er den brutale og primitive fyring af tre førende filosoffer ved Danmark Pædagogiske Universitetsskole (mere skole end universitet i disse år) til fordel for ’lønsomme’ og ’relevante’ eksperter i banale evidensbaserede metoder – eller til fordel for fiffige fremtidsforskere. Endnu et vigtigt eksempel på denne tømning af intellektuel kraft er de moderne offentlige kontraktstyrede, primært pædagogiske organisationer. Seminarium, (professions)højskole, skole og universitet er disse organisationer kun af navn.
Alle disse fine gamle navne vil jeg, desværre i overensstemmelse med realiteterne, i det følgende blot kalde offentlige organisationer. Og disse organisationer fungerer efter principper, hvis samlede resultat er, at de udelukker tænkningen, ødelægger sig selv som fælles institutioner med traditionsbevidste, opmærksomme og åbenhjertige medarbejdere, og i selv samme proces omdannes disse nye monarkier til egeninteresserede organisationer med tilpasningsdygtige individer.
