Fra det øjeblik ’Antichrist’ kom op i biograferne, lød råbet fra anmeldere, filmfolk og kunstkendere nærmest unisont: »Umulig at forstå!«. Stor kunst. Umulig at forstå. Laaaaange rablende, snublende, næsegrus tiljublende anmeldelser – og så denne notoriske afvisning af at tyde værkets udsagn. Først var jeg forundret, så forvirret. Og nu synes jeg faktisk, at det stinker. For det ligner et tabu kort og godt. Det var dog duellen imellem Kvinfo’s direktør, Elisabeth Møller Jensen, (23. juni) og Tøger Seidenfaden (27. juni ’Antichrist er en feministisk film’), der slog hovedet på sømmet.
Tøger Seidenfaden lagde nemlig som den første hane i kurven omsider op til en velgørende kvalificeret diskussion, netop om filmens udsagn. Skønt! Men endte i stedet med at erklære, ... at ’Antichrist’ i virkeligheden alligevel ikke lod sig fortolke. Ikke af fornuftsvæsner i alt fald ... Hvad er der med mændene og ’Antichrist’? Tillad mig først at belyse spørgsmålet ved at inddrage ’Deadline 2. sektion’ (31. maj), hvor Jes Stein Pedersen havde inviteret Kim Skotte (filmanmelder på Politiken), Sørine Gotfredsen (journalist og teolog) og Peter Schepelern (lektor ved Afdeling for Film- og Medievidenskab) til at diskutere ’Antichrist’.
