Spørgsmålet er (endnu en gang): Gør det ikke ondt, når man elsker cykelsporten, som du gør?
Altså den nye galopperende dopingaffære. Nej, det gør det faktisk ikke. Jeg tager det som en del af livet. Pessimisterne siger, at det er cykelsportens død. Nej, siger jeg, det er det ikke. Overhovedet ikke. Cykelsporten spræller, den er i live. Den kommer over denne krise, ligesom den kom over de forrige. Det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om. De dømte også cykelsporten død efter Festinaaffæren i 1998. Dengang var der gravstemning overalt. Medierne svælgede i sortsyn. Jeg stod i Frankrig foran TV 2’s kamera midt i cykelsportens værste krise og fortalte om dopingens historik; for at forklare, at trangen til at 'forbedre sin præstation’ altid har været der.
