0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
How Hwee Young (arkiv)/AP
Foto: How Hwee Young (arkiv)/AP

mystisk. Det ubeskrevne blad, Xi Jinping, menes at blive Kinas nye leder efter den kommende partikongres.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er en Kronik. Kroniken er udtryk for skribentens holdning. Du kan indsende Kronik-forslag her.


Med Kafka i Kina

Det kinesiske retssystem er som taget ud af Franz Kafkas mest berømte roman 'Processen'.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Da jeg underviste i moderne kultur i Kina, satte jeg mine studerende til at læse Franz Kafkas ’Processen’. Det virkede oplagt i et land med et autoritært styre, der handler uden for retssikkerhedens grænser.

I de seneste år er Kinas uigennemskuelige retssystem blevet gennemsigtigt i forfølgelsen af dissidenter: Lu Xiaobo, modtager af Nobels Fredspris i 2011, er blevet fængslet for undergravende virksomhed; Ai Wei Wei, den systemkritiske kunstner, der for nylig udstillede på Louisiana, er blevet dømt for skatteunddragelse; Chen Guangcheng, den blinde advokat, der kritiserede ulovlige abortprocedurer, blev fængslet for at »forstyrre trafikken« og »forvolde materiel skade«. Hver af retssagerne har ført os et skridt videre ind i Kafkas verden.

I ’Processen’ bliver Josef K., en almindelig bankfunktionær, pludselig anholdt for en uspecificeret forbrydelse, som han skulle have begået. Alle hans anstrengelser for finde ud af, hvad forbrydelsen består i, og bevise sin uskyld er forgæves.

Men da han forsøger at trænge igennem det uforståelige retsvæsen og dets uigennemsigtige juridiske bureaukrati, begynder han selv at tvivle på sin uskyld og medvirker således til at ødelægge sig selv.

Derfor virkede det logisk at læse Kafka i Kina: Hos Kafka som i Kina betragtes den anklagede som skyldig, indtil han beviser sin uskyld, hvilket sjældent sker. Jeg sagde til mine studerende, at hvis de forstod Kafka, ville de lære noget vigtigt om at leve i Kina.

Det var i 2010. Jeg kunne ikke vide, hvor forudseende vi var i vores valg af læsning. I år begyndte virkeligheden at efterligne kunsten, da hustruen til en magtfuld kinesisk politiker blev dømt for at have myrdet en engelsk forretningsmand på grund af en strid om penge. Gu Kailai, gift med Bo Xilai og selv karriereadvokat, fik en betinget dødsdom for sin forbrydelse. Det indebar, at hendes dom ved god opførsel ville blive nedsat til fængsel på livstid.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden