0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hjælp til prostituerede drukner i møder og udvalg

Ikke en af de 46 millioner kroner er endnu kommet de prostituerede til gode.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
PELLE RINK (arkiv)
Foto: PELLE RINK (arkiv)
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Regeringen har taget stilling.

I Kronikken 21. november skriver fire ministre, at forbud mod sexkøb ikke er løsningen. De har ret i, at et forbud uden relevante sociale tiltag og muligheder for at komme ud af prostitution kan virke nytteløs på den korte bane. Men deres kronik viser desværre også, at de ikke har det fornødne kendskab til virkeligheden. Det gælder ikke mindst de omtalte 46 millioner kroner, som de mener, skal gavne de prostituerede.

LÆS KRONIK

At regeringen mener, at det er et spørgsmål om enten/eller frem for både/og, kan man med rette undre sig over. Men når de nu så sikkert omtaler de sociale tiltag der skal sættes ind med på prostitutionsområdet, er det nærliggende at se på, hvad der egentligt kom ud af de 46 mio. kr., der sidste år blev afsat til området.

Lad os først se lidt på, hvordan midlerne opstod og hvad meningen med dem var. 14. november 2011 blev partierne bag satspuljen enige om, hvorledes pengene for 2012 skulle fordeles på det sociale område.

Der blev i aftalen afsat 46 mio. kr. over fire år til at identificere og implementere sammenhængende tilbud med henblik på effektive exit-muligheder til »prostituerede der ønsker at forlade prostitution, og ikke finder at de nuværende sociale tilbud er tilstrækkeligt sammenhængende og relevante«.

Indsatsen skulle ske i samarbejde mellem Social- og Integrationsministeriet, relevante kommuner og frivillige organisationer, og samarbejdet skulle tage udgangspunkt i aktuel »bedste viden« med henblik på »mest mulig effekt for pengene«.

Baggrunden for beslutningen om at afsætte 46 mio. kr. til Exit Prostitution, som projektet hedder, skal blandt andet findes i et arbejdspapir 'Vejen ud' fra SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd). Det papir indeholder resultaterne af både en omdiskuteret interviewundersøgelse og en indsamling af viden og sætter fokus på kvinder på vej ud af prostitution og de støttebehov, nogle af dem kan have.

Beslutningen om at sætte gang i projektet falder i ganske god tråd med regeringsgrundlaget, hvor der står at »regeringen ønsker at iværksætte en forstærket indsats mod prostitution. Det kræver både brede sociale opprioriteringer, men også specifikke tiltag, der vil kunne sikre mennesker i prostitution en reel mulighed for et andet liv«.



Social- og Integrationsministeriet uddelegerede opgaven til Socialstyrelsen, der besluttede at invitere en række af landets største kommuner til at deltage i projekt 'Exit Prostitution', nemlig København, Odense, Aarhus og Aalborg. Det forstås, at det nu er op til de respektive kommuner at afgøre, i hvor høj en grad de ønsker at inddrage eksempelvis de frivillige organisationer og den erfaring, de måtte sidde inde med.

Dette har medført, at Socialstyrelsen i samarbejde med de udvalgte kommuner har brugt over et år på at projektbeskrive og afholde møder uden inddragelse af de relevante frivillige samarbejdspartnere, der har reel erfaring med rehabilitering af kvinder i prostitution og af den grund kunne være med til at speede processen bare en smule op.

Det betyder selvsagt, at de 46 mio. kr. allerede på nuværende tidspunkt er svundet ind. Ikke bare har SFI allerede, jf. tidligere budgetudkast, modtaget tilsagn på ca. 3 mio. kr. over en treårig periode, for planlægning af strategi og evaluering af projekter, der endnu ikke er påbegyndt.

Men Socialstyrelsen har også afsat 950.000 kr. til sig selv, heraf 300.000 kr. til opstartsfasen, til administration og aflønning af medarbejdere i Socialstyrelsen. Ydermere er der afsat 1 mio. kr. til de fire kommuners opstart til bl.a. aflønning af kommunale medarbejdere, der deltager i diverse møder i forhold til projektbeskrivelse og udmøntning.

Det vil sige, at 1.6 mio. kr. af det samlede beløb, allerede og næsten er brugt. De eneste der på nuværende tidspunkt ikke lader til at få noget ud af de 46 mio. kr. er de prostituerede, som pengene reelt var tiltænkt.

LÆS OGSÅ

Hos LIVa - foreningen mod skadevirkninger af prostitution, der driver landets eneste rehabiliteringstilbud for kvinder i prostitution, LivaRehab, undrer vi os over de mange bekostelige 'skrivebordsprocesser', og har svært ved at se, hvorledes disse respekterer det politiske ønske om »mest mulig effekt for pengene«. Måske er det fordi vi dagligt er omgivet af de kvinder, midlerne oprindeligt var tiltænkt, at vi synes det er mest hensigtsmæssigt, hvis de 46 mio. kr. snart kommer ud at arbejde.

LivaRehab har derfor siden september søgt om aktindsigt i projektbeskrivelsen for at kunne orientere sig i, hvor langt man er i processen. Vi har fået afslag med reference til, at Socialstyrelsen sidder midt i arbejdet. Dog dukkede sagsakterne op i den sidste uge efter anmodning til ministeriet. Der er nu gået over et år, og ingen lader til at stille spørgsmålstegn ved, hvad der er blevet af de 46 mio. kr. endsige hvor mange af midlerne, der reelt er tilbage, når projektbeskrivelserne en dag er færdige.

I og med at LivaRehab reelt er det eneste sammenhængende og helhedsorienterede rehabiliteringstilbud rettet mod kvinder i prostitution, der bl.a. gerne vil forlade prostitution og har brug for en omfattende støtte for at kunne gøre det, finder vi det påfaldende ikke at være blevet inddraget i arbejdet. LivaRehab tilbyder kvinderne langt mere end ugentlige samtalegrupper, eller 11 timers gratis psykologhjælp.

Vi arbejder ud fra en forståelse af, at 'Exit' i sig selv ikke er tilstrækkeligt, hvis ikke der er noget at 'exit'e' videre til!

Af samme årsag inddrager vi både virksomhedskonsulenter, psykologer, læger, boligrådgivning, økonomisk og social rådgivning mm i vores arbejde, ligesom vi samarbejder med både Københavns Kommune, som omegnskommunerne.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter