Med DR Mama går vi i luften med vores nye samlede univers til de unge på radio, på tv og på nettet.
DR Mama er mange ting, men for mig repræsenterer det først og fremmest et forsøg på at genopfinde uafhængigt og reklamefrit public service-indhold direkte målrettet til de unge. Baggrunden er kritisk. DR har de seneste ti år ad mange veje forsøgt at gøre public service relevant for de unge. Noget er lykkedes, men de unge har hidtil manglet deres modstykke til børnenes Ramasjang – deres eget univers med et samlet bud på, hvad public service har at tilbyde dem. Udfordringen med at nå ud til de unge er ikke ny for DR. Siden de første lytter- og seerundersøgelser i 1960’erne har vi vidst, at de unge er underrepræsenterede blandt DR’s brugere. Det er heller ikke en udfordring, som vi står alene med. Over hele Europa slås public service-stationer med at fange de unges interesse, og det samme gør de fleste etablerede medier; f.eks. er betalingsavisernes læserskare fortrinsvis den ældre del af befolkningen. I udgangspunktet synes mange unge ganske enkelt, at public service er kedeligt. Udviklingen er accelereret i et fragmenteret mediebillede, hvor der er hård kamp om unges opmærksomhed og deres penge. Vi ved, at de unge ser markant færre nyheder, danske dokumentarprogrammer, kultur og andre former for faktaprogrammer end befolkningen som helhed. Vi kan for eksempel se, at når ’Paradise Hotel’ ruller over skærmen, er hver tredje seer mellem 11 og 25 år. Når der bliver sendt en nyhedsudsendelse fra DR 1 og TV 2, er det i gennemsnit én ud af tyve. Det er en demokratisk udfordring, hvis for mange bliver koblet permanent af debatten og engagementet i samfundet, og derfor er det en stor og vigtig opgave for os at skærpe de unges interesse for det samfund, de lever i.
