Kronik afJohannes Møllehave

Un visage a la Vimmelskaftet

Lyt til artiklen

Jeg har sommetider ligget søvnløs over et gadenavn, f.eks. Værnedamsvej eller Hyskenstræde. Jeg ved godt, at der er noget, der hedder en blegedam – det er et sted, hvor man vasker tøj. Men hvad er en værnedam? Til sidst henvendte jeg mig på Frederiksberg Rådhus og fik der at vide, at navnet oprindelig var Werner Dams Vej. Werner Dam var borgmester i 1800-tallet. Hans navn blev med tiden i folkemunde fordrejet, så vejen opkaldt efter ham blev til Værnedamsvej. Hyskenstræde kommer af det tyske ord hysken, som er en diminutiv af haus, og det betyder altså her ’strædet med de små huse’. I Hyskenstræde sad mænd fra Tyskland og solgte krydderier – særligt peber. Mændene havde skrevet under på, at de ikke giftede sig – deraf ordet pebersvend. H.C. Andersen har skrevet historien ’Pebersvendens nathue’. Man kan få meget at vide, når man er nysgerrig. I lang tid har jeg undret mig over ordet vimmelskaft. Jeg har slået det op og fundet ud af, at det oprindelig betegner et redskab – et svingbor, som sættes på et skaft. Altså et håndværkerredskab. Vimmelskaftet er også et tillægsord, som henviser til noget, som er kroget og kringlet.

Vimmelskaftet bruges f.eks. også som betegnelse for et sejlløb i Roskilde Fjord – i et knæk vest om Kølholm syd for Frederikssund. Holberg bruger udtrykket til at demonstrere von Tyboes ryg (med bugter og knæk). Ordbog over det danske Sprog forklarer, at det også bruges om, »hvad der foregaar ad, beskriver snørklede, lunefulde veje«, »denne min vimmelskaftede Reise«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her