0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Venstrefløjens krise og europæiske fremtid

Arven fra Marx viser, at vejen ud af venstrefløjens krise går mod Europa.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
KURT STRUMPF/ASSOCIATED PRESS
Foto: KURT STRUMPF/ASSOCIATED PRESS

Udvejen. Den globale kapitalisme kan ikke diktere spillereglerne, hvis den står over for et fælles europæisk venstrefløjsprojekt.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Et spøgelse går gennem Europa.

Med disse verdensberømte ord indleder Karl Marx 'Det kommunistiske manifest' (1848), der historisk markerer venstrefløjens fødsel. Spøgelsesmetaforen er ikke mindre rammende i dag. Men hvor metaforen i 1848 udtrykte Marx' stålsikre tro på venstrefløjens glorværdige fremtid, så er vor tids venstrefløj snarere en skygge af sig selv, lysår fra tidligere tiders intellektuelle vitalitet og politiske gennemslagskraft. Venstrefløjen befinder sig i dag reelt i en historisk dyb krise, der truer både dens progressive selvforståelse og politiske eksistens.

Helle Thorning-Schmidts manglende evne til på overbevisende vis at indløse valgsejren fra 2011 har kun forstærket indtrykket af en rød regering, hvis problemer ikke blot skyldes utilstrækkelig politisk kommunikation eller valgløftebrud, men bunder i en grundlæggende mangel på et principielt funderet, sammenhængende og tidssvarende politisk projekt. Den parlamentariske venstrefløj står dog på ingen måde alene med ansvaret.

De gamle lønmodtageralliancer mellem fagforbundene og Socialdemokratiet er brudt sammen, og som Vejlegårdssagen fra i sommer tydeligt illustrerede, så har fagbevægelsen mistet fordums legitimitet og relevans i store dele af befolkningen.

Dertil har den akademiske venstrefløj fuldstændig svigtet den praktiske politik og er flygtet ind i en navlebeskuende postmodernisme, der frasiger sig ethvert konstruktivt engagement med den samfundsmæssige helhed; den bro mellem teori og praksis, som 'Manifestet' søgte at konstruere, er for længst styrtet i afgrunden og har efterladt sig en uoverstigelig kløft mellem venstrefløjens handlingsundergravende politiske tænkning og rådvilde praktiske politik.

Min hensigt med denne Kronik er at belyse årsagerne til venstrefløjens krise og pege på en vej ud. Arven fra Marx er både kompleks og flertydig, men jeg er overbevist om, at vi hverken kan forstå årsagerne til venstrefløjens krise eller formulere et nyt og tidssvarende venstrefløjsprojekt uden at komme overens med denne arv. Personligt ser jeg den absolut væsentligste lære fra Marx deri, at et sådant projekt ikke blot bør bestå af et abstrakt ideal for social retfærdighed, men må formuleres med udgangspunkt i en kritisk analyse af de eksisterende samfundsmæssige årsager til social uretfærdighed.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage