Der har i dette efterår været en livlig debat om bioenergi, hvor indbyrdes modstridende fakta og synspunkter ryger gennem luften, og for almindelige avislæsere er det vanskeligt at gennemskue, hvem der har ret. Er biobrændstoffer klimavenlige og uundværlige til at sikre den nødvendige omstilling fra fossile brændstoffer til bæredygtige alternativer, sådan som nogle debattører, primært fra industri og landbrug, hævder? Eller er produktion af bioenergi dybt problematisk, fordi det tager maden ud af munden på verdens fattigste og desuden fører til fældning af regnskove og dermed belaster klimaet, som debattører fra natur- og nødhjælpsorganisationer fremfører? For at finde et svar på dette spørgsmål er det nødvendigt at se på den kontekst, som biobrændselsdiskussionen foregår i. De fleste af verdens ledende politikere har i de seneste år argumenteret for, at vi skal undgå temperaturstigninger på mere end 2 grader over førindustrielt niveau.

De samme politikere har til gengæld gjort meget lidt for at begrænse udledningerne. I virkeligheden er vinduet for handling nu meget smalt. Det Internationale Energiagentur har beregnet, at det i 2017 vil være for sent at undgå temperaturstigninger over 2 grader. På det tidspunkt vil man i de forskellige lande have investeret endnu mere i energiteknologier baseret på fossile brændsler, hvilket gør den nødvendige reduktion af dem usandsynlig. Hvis vi vil gøre os håb om at undgå katastrofale klimaforandringer, kommer vi næppe uden om at anvende bioenergi og samtidig sænke samfundets energiforbrug gennem adfærdsændringer. Skal bioenergi give mening, er det derfor afgørende, at vi vælger de typer bioenergi, som reelt har en positiv klimaeffekt.