Regeringen har netop offentliggjort sit serviceeftersyn af beskatningsforholdene for nordsøolien. Baggrunden for eftersynet var, at først tænketanken Concito og efterfølgende de økonomiske vismænd havde påpeget, at nordsøaftalen fra 2003 indebar en massiv overbetaling til de såkaldte DUC-selskaber Shell, Chevron og A.P. Møller, der står for efterforskning og indvinding af nordsøolien. Overbetalingen gav sig udslag i årlige afkast på 60-70 pct. før skat og ca. 30 pct. efter skat. Sådanne afkast er ca. seks gange højere, end hvad man ser i det øvrige erhvervsliv. Serviceeftersynet er foreløbigt sidste kapitel i nordsøsagen, der tog sin begyndelse i 1962, hvor staten gav A.P. Møller eneretten til at efterforske og udvinde olie i den danske undergrund. A.P. Møllers koncession var udløbet 31.12. 2012, hvis ikke VK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre i 2003 havde forlænget bevillingen med yderligere 30 år.
Forlængelser af koncessioner er ganske normale og hensigtsmæssige, da hele infrastrukturen (boreplatforme, rørledninger mv.) allerede er etableret. Til gengæld er det helt usædvanligt, at staten som en del af en koncessionsaftale indgår en aftale om skattevilkårene.
