Bjørn Lomborg anklager den hidtil førte klimapolitik for at være alt for dyr og ineffektiv.
Skrot derfor både globale klimaaftaler, regionale kvoteordninger og den øvrige eksisterende klimaregulering. Til gengæld skal verden satse på et energiteknologisk gennembrud, som kun kan nås gennem ny forskning, »der sænker prisen på CO2-neutral energi til et niveau, hvor alle lande af sig selv, uden møder, uden forhandlinger, uden kvoter og uden bestikkelse, skifter til fossilfri energi, fordi det kan betale sig«.




























