SF og Socialdemokraterne har fremlagt et fælles udspil til en integrationsreform. Det har medført spekulationer om bogstavkombinationer og alliancer i dansk politik blandt de politiske kommentatorer på Christiansborg. Men de spekulationer må ikke overskygge, at reformen er bydende nødvendig af politiske og samfundsmæssige grunde. Indvandrere og efterkommere er markant overrepræsenteret i alle statistikker, der er lig med marginalisering. En tredjedel af alle 16- til 19-årige indvandrere er ikke i gang med en uddannelse. Kun 35 procent af alle indvandrere er i beskæftigelse mod to tredjedele af etniske danskere. Og samtidig optræder unge indvandrermænd næsten dobbelt så meget i statistikkerne for kriminalitet som etnisk danske unge mænd. Radikalisering er i fremdrift, og en endelig splittelse mellem Danmark og en gruppe marginaliserede indvandrere truer. Regeringens løsning har været at skære i de offentlige ydelser for indvandrere med den såkaldte integrationsydelse samt 300-timers reglen. Regler, der placerer især indvandrere i fattigdom og øget marginalisering. Regeringen har intet gjort for at sprænge de ghettoer, der er opstået gennem snart 40 års indvandring. Indvandrere lever i parallelsamfund og kan gå fra vugge til grav uden nævneværdig kontakt med det danske samfund. At drømmen om den gode ghetto er en illusion, understreges af, at kun 6 procent af indvandrerne ønsker at bo i en ghetto. Regeringens indsats er helt utilstrækkelig, og gennem syv år har den forsømt at gøre en effektiv indsats. Der er behov for en helt ny start i integrationspolitikken. Der skal benyttes helt andre metoder end de velkendte. Både hårde instrumenter og bløde tiltag, der skal få alle indvandrere med i samfundet. De markante integrationsproblemer gør det desto mere fortvivlende, at det politiske Danmark har været i fanget i ufrugtbare diskussioner. På den måde har regeringen i alt for lang tid kunnet affærdige integrationsdebatten ved at snakke om antal og fortidens forsømmelser. Men debat om skyld, antal og fortid ændrer ikke på, at Danmark har et kæmpestort problem og en meget stor opgave i at integrere. Derfor har Danmark brug for en integrationsreform. Vi må starte forfra – med højere mål og nye virkemidler. Vi må give en realistisk forhåbning om, at vi i løbet af relativt få år kan bryde med de tendenser, der peger i retning af en dyb splittelse af det danske samfund. Det vil kræve en stor indsats fra alle sider. Skal integrationen lykkes, er der nogle helt grundlæggende ting, der skal være på plads. For det første må alle etniske minoriteter være parate til integration med afsæt i grundlæggende værdier om demokrati, ytringsfrihed, ligestilling og pligt til selvforsørgelse. Og alle etniske danskere må være parate til at byde nye medborgere velkommen i de fællesskaber, der holder Danmark sammen. Det gælder på arbejdspladser, i boligkvarterer, skoler og daginstitutioner. For det andet må vi forkaste forestillingen om, at vi kan klare os med små skridt og begrænsede virkemidler. Det er en farlig illusion. Hvis vi ikke finder en langt mere virkningsfuld vej til integration, får det alvorlige konsekvenser. Indvandrere i Danmark vil varigt få dårligere livsbetingelser end den øvrige befolkning – og stadig flere etniske danskere vil opleve negative konsekvenser af et splittet samfund. Med en reform vil S og SF gå forrest med et gennemgribende kasseeftersyn af integrationsindsatsen. Det er mere end nogensinde tid til forandring efter syv år med en regering, der har svigtet sit løfte om at løse problemerne med indvandrerbander, ghettoer og øget splittelse i den danske befolkning. Vi tager fat om konkrete problemer med konkrete forslag til løsninger. Vores reformmål er både ambitiøse, nødvendige og realistiske. Og de tager fat dér, hvor Fogh har svigtet gennem syv år. For i modsætning til statsministeren vedstår vi os vores politiske ansvar og tørrer det ikke bare af på nogle forældre, som for længst har mistet grebet om deres børn, og som allerede står på sidelinjen af det danske samfund. Sammen vil vi arbejde for en fælles, effektiv og engageret integration. Vi vil sikre en ordentlig integration igennem uddannelsessystemet og ved at få folk ud på arbejdsmarkedet. Vi vil have et samfund, hvor alle borgere har ret og pligt til at gøre en indsats. De unge nydanskere, der i dag tabes på gulvet, skal i stedet have en solid faglig ballast i folkeskolen og som minimum en ungdomsuddannelse. Samtidig vil vi sikre, at beskæftigelsen blandt efterkommere af indvandrere kommer på niveau med resten af befolkningen. I folkeskolen vil vi indføre obligatorisk lektiehjælp og en læsehjælpsgaranti. Vi vil sikre efteruddannelse og opkvalificering af lærere og ledelse for at styrke indsatsen over for elever med dårlige danskkundskaber. Det vil hjælpe at sikre et solidt fagligt og socialt udgangspunkt for at tage en ungdomsuddannelse. Med det er ikke nok at se på folkeskolen. For at sikre en ordentlig integration skal vi også se på erhvervsskolerne – frafaldet skal bekæmpes, og uddannelserne skal have et løft. Forholdene skal gøres ordentlige. Det kræver efteruddannelse af underviserne, og at vi er villige til at gøre op med groteske forhold som for eksempel de ’lærerfri’ timer. Endelig skal skolepraktikken genindføres, så vi sikrer, at alle unge har mulighed for at gennemføre deres uddannelse. Når uddannelserne er afsluttet, er det essentielt at sikre beskæftigelse. Socialdemokraterne og SF vil arbejde for at nedbryde barrierer hos arbejdsgiverne, så flere indvandrere kommer i arbejde. Her skal den offentlige sektor gå forrest. Men det er også vigtigt, at udlændinge, der kommer til Danmark, enten stiller sig til rådighed for arbejdsmarkedet eller tager en uddannelse. Uddannelse og beskæftigelse er vigtigt for integrationen. Det er boligforhold og hverdagen i lokalområdet også. Vi vil bekæmpe ghettodannelsen – ingen boligkvarterer, skoler eller børnehaver skal stå for integrationen af mere end 30 procent socialt udsatte indvandrere, og vi vil være med til at finansiere en massiv boligsocial indsats uden at stjæle pengene fra lejerne selv, som den nuværende regering har gjort. Under et nyt flertal vil også de velhavende kommuner med få nydanskere skulle tage et større ansvar for integrationen. Vi skal også have politiet tæt på. Vi vil have en ny form for nærpoliti, med tilstrækkelige ressourcer og socialpædagogisk uddannelse, som kan være autoriteter, rollemodeller og vejledere på gadeplan. Ordentlige boligforhold og arbejdsforhold vil også styrke indsatsen imod radikalisering, som er helt essentiel. Flertallet af indvandrere skal ikke gøres til genstand for mistro på grund af et lille mindretals ekstreme holdninger og handlinger. Derfor skal vi sende et klart signal til begge grupper: For indvandrere med vilje til integration og respekt for demokrati er der en vej ind i det danske samfund. De skal mødes med respekt, fairness og effektiv vejledning i mulighederne for at tage del i dansk samfundsliv. For modstandere af demokrati og ytringsfrihed er der en vej ud. Vi vil gå forrest i kampen mod reaktionære og antidemokratiske kræfter. Derfor vil vi også sende det signal, at ingen bør blive i Danmark alene af økonomiske årsager. Det vil kunne sikres med en udvidelse af repatrieringsordningen til danske statsborgere, hvor man samtidig gør den mere attraktiv ved at hæve beløbet. IUd over radikalisering er en af de store farer kriminalitet. Vold, kriminalitet og ballade med udspring i indvandrermiljøer skal bremses. Derfor skal unge ballademagere mandsopdækkes og have hjælp til at komme på ret køl. Vi skal bruge smarte sanktioner, som er rettet mod unge ballademagere uanset etnicitet. Sanktionerne skal kunne gives gennem SSP-samarbejdet – også til unge under den kriminelle lavalder – eksempelvis i form af foranstaltninger i stil med samfundstjeneste. Vi skal have en egentlig SSP-lov, og SSP-samarbejdet skal udvides f.eks. med et landsdækkende SSP-sekretariat. Integration handler i høj grad om forståelse – og forståelse skabes gennem gensidig kontakt. Mange familier med anden etnisk baggrund end dansk er ofte meget økonomisk dårligt stillet, hvilket forringer mulighederne for at lade børnene gå til fodbold, i musikskole osv. Det udelukker nydanske børn og unge fra ligeværdige fællesskaber og succesoplevelser i samfundet. Derfor vil SF og Socialdemokraterne sætte aktivt ind, for at indvandrere og deres efterkommere kan være lige så meget til stede i det frivillige foreningsliv som resten af befolkningen. Børn fra hjem med stram økonomi skal have et klippekort, der giver dem muligheder for at deltage i fritidsaktiviteter. Samtidig skal kommunerne formidle fritidsjob målrettet belastede unge med indvandrerbaggrund og tilknytte en kontaktperson i jobbets start, så samarbejdet mellem den unge og virksomheden optimeres. En vellykket integration starter i børnehøjde. Det er vigtigt for integrationen, at familier sender deres børn i daginstitution, og her spiller kommunerne en vigtig rolle. Der er også brug for langt tidligere at gribe ind i indvandrerfamilier, hvor den manglende integration er til skade for barnets tarv og mulighed for at være en del af det danske samfund. Berøringsangsten skal væk, og når de frivillige tiltag ikke virker, skal kommunerne tidligere skride til tvangsfjernelser. Samtidig skal indsatsen over for et barn gå gennem hele familien ved brug af familierådgivning. Dertil skal resocialiseringen af unge kriminelle indvandrere efter fængselsafsoning opgraderes i form af et velfungerende efterværn med opsyn, mentorordninger og jobindsats. Integrationsindsatsen skal afspejle det samfund, vi arbejder hen imod. SF og Socialdemokraterne ønsker et samfund præget af lighed – også på tværs af etniske forskelle. Vi vil bekæmpe enhver diskrimination af nydanskere på arbejdsmarkedet og i samfundslivet som helhed. Derfor vil vi afskaffe ydelser som starthjælp og kontanthjælpsloft. Vi vil sikre en anstændig og fair behandling af nydanskere og gøre op med fattigdomsvæksten i familier med indvandrerbaggrund. Vores bedste mulighed for at modvirke udviklingen af en ny underklasse er at gøre reglerne for sociale ydelser let gennemskuelige for borgerne og kriterierne for at modtage dem retfærdige. Socialdemokraterne og SF vil gennemføre et opgør med ulighed og diskrimination i tildelingen af sociale ydelser. For at modvirke diskrimination i samfundet generelt vil vi oprette en national antidiskriminationsenhed. Enheden skal på den ene side kortlægge omfanget og typerne af diskrimination på arbejdsmarkedet og i samfundslivet, på den anden side skal enheden stå for offentligt finansierede antidiskriminationskampagner, koordination af tværkommunale tiltag imod diskrimination og understøttelse af virksomheder, der ønsker at bekæmpe diskrimination på arbejdspladsen. For at få det samfund, vi ønsker, må vi også at vi støtte særlig unge nydanskere og indvandrerkvinder i deres opgør med normer og kulturelle bindinger, der resulterer i tvangsægteskaber og andre begrænsninger på den enkeltes mulighed for at udnytte danske frihedsrettigheder. Derfor vil SF og Socialdemokraterne oprette kvindekrisecentre målrettet nydanskere og opstarte anonyme ressourcestærke rådgivningsinstitutioner, fysisk og virtuelt, der kan vejlede unge om dilemmaerne i at leve med to kulturer. Skal vi lykkes med integrationspolitikken, må vi sikre en kontrolleret indvandringspolitik, der både tager hensyn til, at antallet af indvandrere spiller en rolle for integrationen, og samtidig sikrer mulighed for tilgang af kvalificeret arbejdskraft til Danmark. Der skal være plads til alle, der vil. Danmark vil i de kommende år få behov for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra udlandet, men samtidig spiller antallet af udlændinge en rolle for integrationen. Socialdemokraterne og SF er derfor enige om, at en kontrolleret indvandringspolitik er nødvendig. På den ene side er det nødvendigt sammen med arbejdsmarkedets parter at fjerne barrierer for kvalificerede udenlandske lønmodtagere i den eksisterende lovgivning. På den anden side videreføres de gældende regler for familiesammenføring, herunder 24-års regel og tilknytningskravet, efter et regeringsskifte. Det er en kendt sag, at SF ikke er enig i 24-års regel og tilknytningskrav. Det er en lige så kendt sag, at SF ikke har stillet ultimative krav i forbindelse med skabelsen af en politisk platform for et nyt flertal. En samlet integrationsreform er vigtig for Danmark, og SF vil ikke lade denne uenighed stå i vejen for det samarbejde, der er nødvendigt for at få løst integrationsproblemerne i Danmark. Aktuelt hersker der stor usikkerhed om reglernes juridiske og politiske status efter EF-domstolens afgørelser. Socialdemokraterne og SF forventer og kræver, at regeringen hurtigt redegør for reglernes status, gældende rettigheder for danske statsborgere samt en klar handleplan for regeringens tiltag i sagen. Der skal ikke herske tvivl om, at et nyt flertal altid vil leve op til Danmarks forpligtelser i det europæiske samarbejde. Alt for længe har dansk integrations- og udlændingepolitik været gidsel i partipolitiske slagsmål og polemikker. Løsningerne er udeblevet, og resultatet er skræmmende. Tendenser til religiøs radikalisering, ghettoisering, social marginalisering og vækst i kriminaliteten blandt unge indvandrere fordømmes eller bortforklares. Alle Folketingets partier bærer et ansvar for den udvikling. Men efter 25 år med debat om problemernes årsag og omfang er tiden inde til et markant kursskifte. Socialdemokraterne og SF foreslår løsninger, der står mål med problemernes omfang, og som vil vende udviklingen i retning af et samfund, hvor forskellighed ikke står i vejen for fællesskab. Efter et regeringsskifte vil Socialdemokraterne og SF sørge for, at alle regler og bestemmelser i udlændinge- og integrationslovgivningen analyseres og vurderes, så konsekvenser og virkninger altid er belyst. Vi vil ægte løsninger for indvandrere og deres efterkommere, for danskerne og for samfundet som helhed. Vores fælles vision er en integration med plads til alle, der vil: fælles, effektiv og engageret.