Børneopdragelse er et hot politisk tema.
Det handler om de nærmeste relationer, om fremtidens samfundsborgere og om en bredere forståelse af at være menneske. For nylig fik de danske idealer et stærkt modspil, da den amerikanske Yaleprofessor Amy Chuas opdragelse blev omtalt i aviserne. Chua dyrker, i lighed med mange andre asiatiskfødte forældre, helt andre metoder end normalen hertillands: Timelangt slid på violin, lektier, lektier, lektier og forbud mod legeaftaler og overnatningsgæster var dagligdagen for professorfamiliens yngste medlemmer. Men børneopdragelse handler ikke bare om forældrenes metoder. Danske børn tilbringer en større del af barndommen i institutioner end de fleste andre små europæere, og der er al grund til at spørge, hvad det er, de får med fra disse timer i fagligt selskab.
