0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kroniken

Stands tvangsudvisninger til tortur i Iran!

Flere bliver fortsat udvist til tortur i Syrien, DR Congo, Irak og Iran.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Miriam Dalsgaard (arkiv)
Foto: Miriam Dalsgaard (arkiv)

Hjemsendt. Danmark har underskrevet konventionen mod tortur, alligevel overtræder vi forbuddet mod refoulement. For nogle måneder siden har Danmark tvangshjemsendt en iraner uden pas.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I 2009 lærte den ene af os, Sonja Ek, en 19-årig iransk mand, Youssef, at kende.

Han var flygtet til Danmark fra Iran. I det sidste skoleår inden han ville søge optagelse på et universitet, blev han involveret i politisk arbejde for Det Kurdisk Demokratiske Parti Iran, KDPI. Han havde et par gange med held gennemført uddeling og opsætning af løbesedler. Men tredje gang gik det galt, og han blev opdaget.

En ven nåede lige at advare Youssef, der måtte flygte hurtigt. Han holdt sig skjult, indtil hans bror og far i hast havde skaffet midler til, at han kunne starte flugten via Tyrkiet.

Han kunne ikke komme til at sige ordentligt farvel til sin familie, for mens han endnu skjulte sig i Iran, havde myndighederne ransaget familiens hus og truet familien og pålagt dem at angive Youssef, når de så ham igen.

Youssefs mål var at flygte til Sverige, hvor familien har nogle fjerne slægtninge. Han nåede desværre ikke frem, men måtte søge asyl i Danmark.

I dag har familien fortsat problemer, ikke kun, fordi de er kurdere og sunnimuslimer, men også pga. Youssefs uddeling af løbesedler og flugt. Youssef formoder, at deres hjem fortsat overvåges. Youssef har forladt alt og kan ikke vende tilbage til Iran.

Youssef får sin sag for i Udlændingeservice i 2009 og får afslag. Ved interviewet med Youssef deltager en tolk og sagsbehandleren fra Udlændingeservice, og det optages ikke på bånd. Tolken taler ikke samme sprog som Youssef, men en noget anderledes ’dialekt’. Youssef underskriver umiddelbart efter forhøret papirer på dansk, papirerne oversættes mundtligt af tolken. Først senere, ved behandlingen i nævnet, finder Youssef ud af, at der faktisk står noget i referatet, som han aldrig har sagt.

Senere i 2009 kommer sagen for i Flygtningenævnet, der på det tidspunkt består af tre personer, hvoraf den ene er fra Integrationsministeriet, som dengang var resortministerium for Udlændingeservice.

Her bliver anmodningen om asyl afslået – blandt andet er tolkefejlen et problem, og nævnet tror ikke på Youssef, når han fortæller, at han konkret og individuelt vil være i fare for forfølgelse, hvis han vender tilbage. Youssef har forinden forsøgt at få dokumentation fra KDPI for, at han har været involveret i deres kamp for demokrati og bedre forhold i Iran, at han er modstander af præstestyret og i fare for individuel forfølgelse – det sidste er nu forværret efter flugt og ophold i et vestligt land.

Da han ikke tør foretage sig ret meget af hensyn til sin families sikkerhed i Iran, er dokumentationen fra KDPI hans eneste mulighed for at bevise det. Men KDPI vil foretage egne undersøgelser om Youssef, inden man udsteder dokumentation, så han har ikke nået at få den, da sagen kommer for i Flygtningenævnet.

I 2010 får han en attest fra KDPI og anmoder derefter om genoptagelse af sin sag i Flygtningenævnet.

LÆS ARTIKEL

I maj 2012 oplyser nævnet, at det fremsendte dokument bekræfter de oplysninger, han har afgivet, og der henvises til en lignende sag, der er afgjort med opholdstilladelse.

I september 2012 – efter halvandet års ventetid, og kun tre måneder inden udvidelsen af nævnet træder i kraft per 1. januar 2013 – får Youssef et brev med afslag på genoptagelse af sagen. Nævnet finder ikke, at den fremsendte attest fra KDPI giver væsentlige nye oplysninger til sagen og vil derfor ikke genoptage sagen. Afgørelsen kan ikke ankes.

Dette er en enkelt sag om en iraner, der nu på femte år lever med en afgørelse om udvisning til et land, der krænker menneskerettigheder, og som fængsler, torturerer og henretter endog ganske unge mennesker på grund af politisk aktivitet og også gør det for at skræmme befolkningen fra oprør.

Youssef bliver ikke i Danmark for at ’sidde sig til ophold’ – han kan ikke vende tilbage til Iran og sin familie, selv om Flygtningenævnet har fundet, at han vil kunne det. Han har ikke noget valg, han frygter for fængsel, tortur og evt. henrettelse i Iran.

Vi ved, at mange asylansøgere er blevet psykisk syge af at sidde i lejrene i årevis, og at de presses yderligere af de motivationsfremmende foranstaltninger

Youssef lever nu i et limbo i Danmark. Han har ikke ret til at være her, men han kan ikke tage hjem til Iran, hvor han vil blive forfulgt, og han kan risikere at blive tvangsudvist. Han må ikke arbejde eller uddanne sig. Han konfronteres igen og igen med kravet om at skrive under på, at han frivilligt vil udrejse af Danmark, men det tør han ikke.

Youssef var en del af det oprør, der kulminerede i 2009, men blev slået ned med hård hånd. I Iran tillader man ikke oprør mod regimet, hverken dengang eller nu. Som danskere har vi svært ved at forstå, at det at uddele løbesedler kan have så store og livsfarlige konsekvenser. Men med kendskab til Youssef har vi fået en anden indsigt i Iran.

Artikel 3 i FN’s konvention mod tortur lyder:

1. Ingen deltagende stat må udvise, tilbagelevere (’refoulere’) eller udlevere en person til en anden stat, hvor der er vægtige grunde for at antage, at han vil være i fare for at blive underkastet tort