Den senere tids afsløringer om adoptionssystemet i bl.a. Etiopien har været hårdtslående for mange.
Historierne bryder med det billede, som mange danskere har af adoptioner som et ubetinget rosenrødt fænomen, hvor danske barnløse par hjælper forældreløse børn fra fattige lande, som ellers ville have levet en kummerlig tilværelse. Det står nu klart for de fleste, at der er flere sider af adoptionssystemet.


























