»Jeg er ofte blevet beundret for visse initiativer – tit med en sidebemærkning om min naivitet. Imidlertid vil jeg stille det spørgsmål, om det ikke er endnu mere naivt at være afhængig af en militær løsning, som ikke har virket i 60 år«. Det kan godt være, at mange finder den israelske chefdirigent og pianist Daniel Barenboim naiv. Men mange andre finder hans alternative bestræbelser for fred i Mellemøsten konstruktive, inspirerende og prisværdige. Så sent som 23. juni i år blev han på grund af sin indsats tildelt en britisk ’honorary knighthood’, den højeste hædersbevisning, en udlænding kan få i Storbritannien. Barenboim, der også som den eneste israeler nogensinde er blevet tildelt palæstinensisk ’æresstatsborgerskab’, er en af de mest synlige ikke-statslige aktører i de israelsk-palæstinensiske fredsbestræbelser.
25-årigt wunderkind lever op til sit eget navn Ofte mindre synlige, men talrige er de, der giver ham ret i hans opfattelse, at de israelske og palæstinensiske/arabiske politiske ledere gennem de sidste 60 år har tabt mange muligheder for fred på gulvet. Og mange har ligesom han som en konsekvens af de manglende politiske resultater taget sagen i egen hånd og igangsat initiativer for at præge fredsprocessen i en bestemt retning. Det er en af grundene til, at den israelsk-palæstinensiske konflikt er infiltreret af et uhyre dynamisk civilsamfund, som er stærkere, større og mere mangfoldigt end noget andet sted i Mellemøsten. Forskellige typer af civilsamfund beskæftiger sig med konflikten.
