I den historiske og barokke del af Bratislava spadserer folk i sensommeren 2009 op og ned ad Strøget, der hedder Michalska her i byen. De titter nysgerrigt ind i de mennesketomme restauranter og går uanfægtet videre. Der bliver talt livligt både på slovakisk, tysk og ungarsk. Et par gråhårede amerikanere beslutter sig højrøstet til at lede efter postkort og frimærker i stedet for at spise.
Det er jo trist at sidde alene på en restaurant. I Michalskagade står tjenere med påfaldende uplettede forklæder i restauranternes døråbninger og ryger sig en smøg. Forgæves lytter jeg efter raslen af gryder ude i køkkenet. Ingen mados stiger op mod himlen. Slovakker er ellers ægte sydlændinge og har altid nydt mindst ét måltid ude om dagen eller er gået ud for at drikke et glas af den gode lokale hvidvin som veltliner, riesling eller traminer.
