Kronik afLene Myong

Søges: Nyt kritisk blik på adoption

Lyt til artiklen

Den sidste måned har Politiken gengivet historien om den adopterede Amy fra Etiopien. LÆS OGSÅHistorien om Amy kapitel 1: Den er helt gal, forældrene kan slet ikke rumme Amy Reaktionerne har været stærke, og en lang strøm af udtalelser, vurderinger og kommentarer har cirkuleret og givet genlyd i medierne. Amys historie er ulykkelig og tragisk på mange niveauer. Men sagen rejser også en række kritiske spørgsmål til adoption – spørgsmål, som hverken bliver taget op af medier eller eksperter. Som adoptionsforsker finder jeg det tankevækkende, at den vrede, Amys historie har afstedkommet i offentligheden, er bundet op på en forståelse af, at sagens uretfærdigheder mest af alt handler om en kombination af inkompetence i Næstved Kommune og dårlige forældrekompetencer hos Amys adoptivforældre. Derimod er vreden ikke blevet bundet sammen med forståelser af, at Amys historie også peger på strukturelle problemer ved transnational adoption, hvor udenlandskfødte børn adopteres af danske forældre. I forhold til Amy historie er det derfor interessant at se nærmere på de følelser, som sagen producerer. I hvilke retninger løber vrede og forargelse? For hvem og om hvad rejser vreden krav om forandring og retfærdighed? Og hvilke blindheder og privilegier peger dette tilbage på? Artiklerne om Amy beskriver, hvordan et dansk par i 2009 adopterer den ca. 9-årige pige og hendes lillesøster fra Etiopien, men også at Amy ikke trives i adoptivfamilien. Der opstår mange konflikter i hverdagen, og Amy fortæller i skolen, at der foregår overgreb og vold i familien, hvorefter hun bliver akut anbragt hos en plejefamilie. Undervejs i forløbet skifter Amys adoptivforældre holdning til, om de vil videreadoptere eller beholde hende, og det er med deres støtte, at Næstved Kommune beslutter sig for at overflytte Amy fra plejefamilien til en institution. Amy derimod vil gerne blive hos sin plejefamilie, og hun modsætter sig derfor overflytningen. Videodokumentationen, af hvordan hun bliver tvangsflyttet fra plejefamilie til institution, får for alvor sagen til at rulle i medierne, og det afføder stærke reaktioner i offentligheden. LÆS OGSÅSe kommunens voldsomme tvangsflytning af 11-årig

Og her er det især Næstved Kommune, som bliver genstand for vrede og forargelse. Kommunens Facebookside bliver bombarderet med vrede indlæg. De retter sig især mod det, der opfattes som inkompetente sagsbehandlere og beslutningstagere. Sideløbende bringer medierne kritik fra organisationer som Amnesty International og Børns Vilkår, der er rystede over, hvordan sagsforløbet er blevet håndteret. LÆS OGSÅAnsatte modtager trusler efter tvangsfjernelse af Amy

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her