En voldsom brand ødelagde natten mellem 27. og 28. april det meste af Frihedsmuseets bygning.
Ingen mennesker kom noget til. En imponerende indsats fra brandvæsenet, Skadeservice og Nationalmuseets konservatorer i forening med bistand fra andre kulturarvsinstitutioner, fra politi og hjemmeværnet sikrede, at hverken arkiver eller genstande led uoprettelig skade. Det kan vi kun være uendelig taknemmelige over.




























