Nu tager vi hul på det, der peger frem. Desværre har diskussionen indtil nu været præget af myter snarere end af realiteter. Én myte er, at afgørelsen om folkeskolens fremtid indebærer, at der træffes et valg mellem velfærdsstat og den såkaldte konkurrencestat. En anden myte er, at den helhedsskole, som Christine Antorini har foreslået, ødelægger børnenes barndom. En tredje myte er, at helhedsskolen indebærer, at der indføres topstyring og new public management.
I forhold til myter er der nok kun ét probat svar, nemlig et besøg ude i virkeligheden, sådan som den udspiller sig på en almindelig dansk folkeskole.


























