Danmark er ved at udarbejde en ny strategi for udvikling. Det er tiltrængt. Den gamle bistandsstrategi Partnerskab 2000 er snart ti år gammel, og verden har forandret sig meget siden da. Det nytter ikke noget, at hele det danske udviklingsmiljø med Danida i spidsen fulgt af en mindre hær af konsulenter og tusinder af ngo-folk, har et snævert fokus på de 15 milliarder kroner, Danmark giver i bistand, mens vi stort set ikke forholder os til de langt større kapitalstrømme til og fra ulandene.

En ny dansk udviklingsstrategi kan være med til at sætte en stopper for kapitalflugten fra ulandene og sikre ulandene andre kilder til finansiering af udvikling end bistand. Først og fremmest er det vigtigt, at den ny udviklingsstrategi ikke bare bliver en bistandsstrategi for de 15 milliarder kroner, Danmark giver i udviklingsbistand. Det skal være en udviklingsstrategi, der har fokus på de samlede økonomiske og politiske rammer for at skabe udvikling, vækst og bedre sociale forhold særligt for de 1,4 milliarder mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen, og de mere end en milliard mennesker, der hver aften går sultne i seng. I det samlede billede for udviklingslandene udgør bistanden kun en mindre del af kapitalstrømmene til ulandene. Bistanden er marginal i forhold til, at der ifølge Verdensbanken årligt forsvinder 1000 milliarder dollar i illegal kapitalflugt fra ulandene. Det er ni gange mere end den samlede internationale bistand. Bistanden overgås også af private investeringer i ulandene, ulandenes tab på uretfærdige handelsvilkår og private overførsler fra migranter til deres familier i ulandene. I 2008 var den danske bistand på ca. 15 milliarder kroner – det svarer til ca. 3 mia. dollar – og den internationale bistand var på ca. 120 mia. dollar. Bistanden fra Danmark og andre donorer er et vigtigt element i udviklingspolitikken og giver i de fleste tilfælde konkret udbytte og positive forandringer. Bistand er et nødvendigt redskab til at hjælpe de svageste befolkningsgrupper og de fattigste lande.