Kronik afKRISTEN KISTRUP og THORSTEIN THEILGAARD

Giv Danmark en bedre psykiatri

Lyt til artiklen

Psykisk sygdom berører halvanden million danskere og rammer høj som lav.

Alligevel befinder psykiatrien anno 2009 sig i en negativ spiral, som har alt for store menneskelige og samfundsmæssige omkostninger. Denne udvikling skal vendes, og det kræver, at der tages livtag med tre store udfordringer: 1. Der er brug for væsentlig flere penge i sammenhæng med en markant politisk prioritering, 2. Der er brug for et opgør med tabuerne og den manglende viden om psykiske sygdomme, 3. Endelig er der brug for en ny tilgang til de psykisk syge, hvor mulighederne for og håbet om at komme sig fra selv alvorlige lidelser er i fokus. Den danske psykiatri befinder sig i dag i en negativ spiral af tabuer, myter, løsrevne mediehistorier, dårligt image, manglende ressourcer og problemer med at rekruttere medarbejdere. Den har et dårligt ry, og folk vil ikke kendes ved den. En aktuel undersøgelse fra Capacent Epinion for ’BEDRE PSYKIATRI’ viser, at kun 1 procent af den danske befolkning har et meget positivt indtryk af behandlingen af psykisk syge i Danmark, og 16 procent nøjes med at have et positivt indtryk. Mere end 40 procent har et meget negativt eller negativt indtryk. Tallene siger en del om den enorme udfordring, psykiatrien står i. Trods de snævre rammer og de dårlige vilkår er alle velkomne. Høj som lav – ministre og embedsmænd, journalister og politikere, de arbejdsløse og de erhvervsaktive, de kendte og Maren i kæret, gamle som unge. Alle har en aktie i psykiatrien, som trods de givne vilkår fagligt set udvikler sig hele tiden. Mere end hver tredje dansker opfatter sig i dag som pårørende til en psykisk syg.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her