Det vakte opmærksomhed, da Novozymes’ topchef for et års tid siden talte på et SF-landsmøde.
Hvad gjorde en fremtrædende erhvervsmand på et partipolitisk møde? Det gav anledning til diskussion. Der lød kritik, men også positive forventninger. Et tegn på erhvervslivets involvering i den politiske dagsorden. Chefen for et multinationalt selskabs erklærede interesse for udviklingen i det samfund, der er virksomhedens base. Var der tale om et enkeltstående stunt, behændigt udført af en mediebevidst topchef? Eller så vi et eksempel på en udvikling, der peger på store virksomheders ønske om nu i offentlighed at påvirke det politiske spil. Det sidste synes at være tilfældet. Andre store virksomheder har meldt sig med engagement i social ansvarlighed, miljøbeskyttelse mv. Hvorfor det, hvorfor nu? LÆS OGSÅNu betaler Mærsk også til Liberal Alliance Fordi virksomheder, store som små, i dag er afhængige af deres omdømme. Med voksende effekt på virksomhedernes omsætning og indtjening forlanger forbrugerne bæredygtig produktion. Mennesker og deres omgivelser skal behandles med respekt.



























