Medierne er meget optaget af de somaliske pirater.
Hver dag nye pirathistorier og politikere, der fortæller, hvad de vil gøre ved problemet. Nogle vil have skudt så mange pirater som muligt, andre vil have løst problemerne i Somalia, og andre noget derimellem. Men som bekendt er der ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget, og det gode mærker kystfiskerne i Somalia, Kenya og Tanzania. De fanger nu mange flere fisk, fordi piraterne har fået skræmt de store internationale fiskefartøjer ud af deres farvande.




























