Stynede piletræer og flade marker foran en uendelig horisont – kig dig omkring, sådan ser der ud, når jeg lukker øjnene.
Det er ligegyldigt, hvor jeg befinder mig, og hvor i alverden jeg rejser hen. Om jeg så stod på månen. Jeg behøver bare at blinke, og landevejen bugter sig mellem stengærder og gårde og lyserøde kirker, grøften sitrer af græshopper. Ude på overdrevet lugter tangen, og det grønne sund flyder forbi.



























