Forestil dig, at du ankommer til lægevagten med en stærk smerte i maven.
Du stiller dig i kø til en af de analysebåse, der vil tage en blod- og urinprøve fra dig og guide dig igennem en række spørgsmål for til sidst at henvise dig til indlæggelse på hospitalet til observation. På hospitalet bliver du mødt af sygeplejersker og sundhedspersonale, der sørger for, at du får den medicin, du er blevet ordineret hos lægevagten, og tager løbende de nødvendige prøver fra dig. Undervejs når du spørger til sygdommens udsigter, henviser sygeplejerskerne til analyserne og de svar, som computeren har givet som værende det normale sygdomsforløb. Efter en uges indlæggelse bliver du udskrevet af afdelingens oversygeplejerske. På intet tidspunkt møder du en læge, da dit tilfælde ikke kræver et kirurgisk indgreb, og alle undersøgelserne har kunne foretages maskinelt. Dette scenarie vil være den oplevelse, mange patienter vil få, hvis man fjerner den del af lægegerningen, der berører vores oplevelse af at være syg. Alle de dele, der ikke kan måles og analyseres. Spørgsmålet er, om denne virkelighed allerede nu er i gang med at presse sig voldsomt på.
